skip to Main Content

Den australske pige og kronprinsen

Der blev skrevet historie, da kronprins Frederik mødte Mary Donaldson på en bar i Sydney under OL. Det var den 16. september 2000, og mødet var specielt, for Mary Donaldson vidste ikke, at hun stod over for en prins – men det skulle hun snart finde ud af.

De to blev forlovet i 2003, og året efter, den 14. maj 2004, blev de to viet i Københavns Domkirke. Det var lidt specielt, for kongelige bryllupper har ofte fundet sted i Holmens Kirke, som er søværnets kirke, og de kongelige har ofte forbindelse hertil.

Det royale bryllup var en storslået fest, som slog et så stort hul i Dronning Margrethes husholdningskasse, at der ikke var meget at holde fest for de kommende år. Men sådan er det jo, når arvingen skal giftes – så skal alle sejl sættes til. Gæsterne talte da også kongelige fra hele verden, samt en lang række af regeringens medlemmer, den danske adel og andre fra den danske og internationale elite.

Et royalt bryllup er ikke alene en indgåelse af et ægteskab, det er også en demonstration af pragt, rigdom, magt og vælde, og som sådan levede brylluppet mellem kronprins Frederik og hans udkårne helt op til værdigheden.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top