skip to Main Content

Sæt badeværelset på ønskelisten

Skal du giftes, og har du samtidig en drøm om at renovere hjemmet, kan det være en god idé at ønske dig et bidrag til at få drømmen til at gå i opfyldelse. Særligt badeværelset kan være en dyr post, så hvorfor ikke ønske dig et bidrag til at give dette rum en kærlig hånd?

Drømmen om et nyt badeværelse

Der kan være mange årsager til at have et ønske om at renovere badeværelset. Det kan være gammelt, upraktisk eller måske har du forelsket dig i en bestemt håndvask til dit badeværelse, en bestemt bruser, et særligt badekar eller noget helt fjerde. Uanset grunden kan ønsket om et nyt badeværelse være stort, men det kan være en dyr fornøjelse at renovere dette rum. Hvis du tilmed skal giftes, vil en del af din opsparing formentlig gå til dette arrangement, hvilket kan udskyde drømmen om et nyt badeværelse. Der er dog hjælp at hente, hvis du sætter badeværelset på din ønskeliste, så dine gæster kan give et bidrag hertil.

Investér i god kvalitet

Når du gerne vil renovere dit badeværelse, bør du vælge elementer af god kvalitet. Det er et af de rum i hjemmet, der bliver brugt mest, og det indeholder desuden et fugtigt klima, som møblerne i dette rum skal kunne holde til. Ydermere bør du vælge armatur, bruser, badekar, håndvask med mere til dit badeværelse, som passer sammen og som kan holde i mange år. Hellere bruge lidt ekstra penge på god kvalitet, fremfor at skulle renovere ofte, fordi dine ting hurtigt bliver slidt. På dit badeværelse bliver især din håndvask og bruser/badekar brugt meget, og her bør du være ekstra opmærksom på kvaliteten.

Invitér hyggen ind på badeværelset

Når du har styr på de store elementer til badeværelset, bør du ikke glemme hyggen. Du kan finde flotte håndklæder, sæbeholdere og planter, der vil være med til at skabe stemning på badeværelset. Ydermere bør du være opmærksom på belysningen, og du kan endda stille et par lys ved håndvasken, hvis der er plads til det. Du kan også lægge en flot og behagelig bademåtte på gulvet, og har du en bruser, kan du finde bruseforhæng i adskillige designs. Det vigtigste er, at du skaber en rød tråd mellem elementerne, så dit badeværelse fremstår rent, harmonisk og organiseret.

Vil du gerne skabe dit drømmehjem, bør du prioritere denne post på ønskelisten til brylluppet, så du har mulighed for at skabe de rammer, du ønsker at bo i.

Back To Top